Skolen og nervesystemet

Vi er nødt til at få en snak om hvordan menneskers nervesystem fungerer. For det er virkelig vigtig viden, som især vores politikere, skal sætte sig ind i, når vi taler børns trivsel. 

Nervesystemet er et resonant system. Det vil sige, at det kommunikerer med andre nervesystemer i vores relationer. Vi er sociale væsner og vores nervesystem er konstant i kommunikation med de nervesystemer vi er sammen med. Det sker gennem både udstråling, følelser, kropssprog, ansigtsmimik, stemme og ord. Langt det meste non verbalt. 

Det er især vigtigt at forstå i forhold til børns trivsel. Børns nervesystemer er nemligt endnu mere “lyttende” og opsøgende, fordi de stadigt er under udvikling og søger rollemodeller. 

Helt konkret betyder det, at dét de voksne kommer med, det sætter sig i barnet. Og her ser vi det ofte forstærket, fordi barnet måske i højere grad end den voksne, er fri af hæmninger og kan udtrykke de ubalancer, som den voksne bare har tilpasset sig, maskerer og undertrykker ubevidst. 

Så når vores børn reagerer, så viser de os faktisk det, vi selv har vendet os til og lukket øjnene for. 

I skolen er det barnets lærer og selvfølgeligt også de andre elever, der bliver de relationelle spejle. Læreren har et kæmpe stort ansvar, fordi de er den sensoriske leder for hele fællesskabet. 

Det betyder at vores FORNEMMESTE opgave, er at sørge for at vores lærere (og pædagoger) er velregulerede, afslappede og tilgængelige. Og ikke mindst at der er nok af dem. Og det ér der ikke!! Derfor opstår der kaos. 

Mange børn er i forvejen HELLER ikke velregulerede hjemme fra, hvor forældrene OGSÅ undertrykker stress og kravovervældelse fra kulturen og samfundet. Så klasseværelset bliver hurtigt en suppe af larmende nervesystemer, hvor ingen bærer reguleringen. 

Ser vi på klasselederen, den ene (eller i bedste fald to) lærer der er, er de så velregulerede, afslappede og emotionelt tilgængelige? Nej. 

De har lært at være i deres hoved, i mål og planer… (og lider af samme generelle samfundsstress og kravovervældelse som forældrene)

Kan en lærer være åben, reguleret og relationelt tilgængelig, når deres arbejdstid er blevet effektiviseret på den måde, som er sket efter skolereformen? Når deres primære opgave er blevet at opfylde læringsmål og dokumentere og måle og målsætte, og når alt det “usynlige” relationelle arbejde, som faktisk kommer FØRST i arbejdet med børn IKKE er blevet prioriteret og vægtet? 

Svaret er et stort rungende NEJ!! Det kan de ikke, og det er IKKE deres fejl. 

Skolepolitikken er slået totalt fejl, fordi der sidder nogle politikere, som tror at skolens primære opgave, er at producere veluddannede borgere og undervise børnene efter specifikke mål. Fordi vi er begyndt at indrette det her samfund ud fra regneark og effektiviseringsmodeller. Over alt. 

Ledere, der leder fra hoved og tal. Økonomi. Ikke fra trivsel, hjerte og visdom. Dét er verdens største problem lige nu. 

Menneskeligheden er blevet totalt tabt. Lad os sige det som det er. 

Det er politikkerne, der har gjort børn til statens ressourcer. Noget som indgår i effektivisering, regneark nationale mål og ambitioner. 

Så nu træder vi lige et skridt tilbage, og ser på hvad der egentligt er sandt. Fra naturens side. 

Nu siger vi STOP. Stop til denne fejlslagne kurs. Ikke bare på skoleområdet. Men i samfundet generelt. STOP til lederskab uden visdom og hjerte. Uden menneskelig indsigt. Bare STOP. Vi vil ikke mere. Vores børn KAN ikke mere. 

Børn, og mennesker i det hele taget, er suveræne individer. De har en helt naturlig iboende evne til at udvikle sig, lære og gro. De er deres egen. Ikke statens ejendom. Ikke samfundets ejendom. Det er vigtigt lige at sige. 

Godhed er også naturligt i mennesket, uanset hvad den mørke middelalderkirke stadig måtte have af indflydelse på det område. 

Mennesker er født med evnen til empati og kærlighed. Vi vil faktisk som udgangspunkt hinanden det godt. Og vi kan lægge enhver forestilling om at “det onde skal drives ud” VÆK. 

Børn vil gerne vokse og udvikle sig. Vil gerne lære. Vil gerne deltage. Vil gerne livet. Men de har brug for frihed. Brug for leg. Lethed. Og først og fremmest har de brug for tryghed og trygge relationer. For at blive mødt i hjertet. Brug for voksne der kan spejle visdom. 

Der er meget mere, vi kan tale om at de har brug for. Og vi skal have en længere snak. For de har nemlig også brug for forbindelse til natur, for venlige, rare omgivelser og ikke fængselslignende lokaler. Og de har brug for at kunne udfolde deres kreativitet. Og det behov stiger med de atypiske nervesystemer, dem vi kalder diagnoser. Alt dette handler faktisk også om nervesystemet…

Børn har også brug for fællesskaber med klare rammer. Med faste rutiner og tydelige rollemodeller. Hvor det er let også at aflæse de sociale forventninger. Hvordan man skal agere her. Og de rollemodeller må have et velreguleret nervesystem. De rammer må sættes med hjertet. 

Det betyder at lærerne OGSÅ har brug for frihed, natur, rare omgivelser. Tillid. Og tid og plads til fokus på relationerne. At være i HJERTET og ikke i hovedet. 

Det har lærerne ikke i dag. Politikken har flyttet det hele op i hovedet. Det er i det hele taget det skred, der er sket med vores samfund. Vi kan jo i virkeligheden dreje hele denne her snak over på mange andre områder, hvor præcis det samme vil være gældende. F.eks. ældrepleje, fysisk og psykisk handicappede, sygehuse. Ja alle steder hvor der er mennesker. Helt ud på den enkelte arbejdsplads. Men det bliver især synligt hvor arbejdet også er målrettet mennesker. 

Så kære politikere. Bolden ligger ved jer. Det er i skolerne børnene bliver utrygge. Mister mening og formål. Føler sig umenneskelig gjort. Mister hjerte. Og de reagerer. Det er dét de er her for! For at gøre op med alt dét der ikke er sandt. Der er ude af balance. Fremtiden er deres. Ikke vores. Ikke jeres. Deres. 

Når børnene reagerer og siger fra over for skolen, så er det et frit nervesystem som viser en sund reaktion på noget de voksne har lært at bidde i sig. De voksne har accepteret umenneskeligheden og effektivitetsmaskinen. Har vænnet sig til et nervesystem i konstant overlevelse og stress. De klarer det. Det gør børnene ikke. De viser os sandheden. At det her er helt skævt. De KAN ikke og bør ikke. 

Forældre er også nervesystemer børn spejler sig i. Og det er en anden snak, vi også skal have. Vi forældre har også et stort ansvar for at regulere os selv først. Et ansvar for at lære om nervesystemet og dét at være menneske og tage ansvar for os selv først. Vi er lige så pressede i et afsporet samfund, hvor de sande værdier er skredet. Hvor vi ikke har lært det. Men kun har lært at tilpasse os og honorere forventningerne. Og det gør det hele så SVÆRT, for vi sidder alle fast i maskinen og er dybt viklet ind i konditioneringen. 

Børnene viser os spejlbilledet, af alt det vi langsom har accepteret, men som er dybt unaturligt. 

Det naturlige her, er børnenes reaktioner. At de står af og siger fra. 

Men hvad gør vi? Vi gør børnene forkerte. Det er helt galt. 

Hvad gør politikerne? De gør forældrene forkerte. Det er helt galt. 

Vi skal lytte til de børn. Se på hvad det er de regerer på. Dét er vores fornemmeste opgave. For det er OS der er på vildspor. Ikke dem 

Kærligst
Halle Malinah, ejer Naturlighed.dk og YogaRollinger børneyogalæreruddannelse
.. forælder til et barn der siger fra med skolevægring